ASSISI - fredens by

"Velsignet være du af Gud, min by! For takket være dig skal mange sjæle blive frelst, i dig skal bo mange tjenere for den højeste, og ved dig skal mange blive kaldet til Himmeriget. Fred være med dig!"

Ovennævnte er Frans' berømte sidste hilsen til og velsignelse af Assisi, da han i 1226 døende blev båret ned til dødslejet i den simple stenhytte ved Porziuncola i dalen neden for Assisi. I de følgende århundreder bliver Assisi et af den kristne kirkes mest besøgte pilgrimssteder, og i vor tid må Frans' vision for Assisi siges af folde sig ud i en grad, der nærmest er overvældende. I dag strømmer omkring 5 millioner mennesker hvert år til Assisi - den uendeligt smukke, hvid-rosa, meget lille by, der omkranset af middelalderbymure ligger klinet op af Monte Subasio i det bjergrige, frodige Umbrien midt i Italien. Mange af disse mennesker kommer som pilgrimme, der søger den dybe åndelige hjælp til at træde i Frans' og Klaras fodspor, som er en af Assisis gaver. Andre kommer som turister, men rejser fra Assisi som pilgrimme. Hvorfor strømmer alle disse mennesker fra alle verdenshjørner og fra alle religioner, åndelige traditioner og kulturer til Assisi?

Assisi, der har rødder tilbage til århundrederne før Kristi fødsel, begynder for alvor at blive kendt fra det. 13. århundrede. I denne turbulente tid i middelalderen fødes og virker to af de største skikkelser inden for den Kristne Kirke. Den Hellige Frans (1182-1226) og Den Hellige Klara (1193-1253). Begge fødes ind i privilegerede familier med rigdom og mulighed for et liv i sjælden overflod i den fattige samtid, men begge opgiver de alt for at følge i Kristi' fodspor som fattige, ydmyge tjenere. Frans begynder sin missionsvandring til fods rundt i Italien og andre lande, og han bliver en af historiens mest betydningsfulde indre reformatorer af den kristne kirke. Klara lukker sig med sine spirituelle søstre ind i et kloster, som det var sædvanen for Kristi' brude på den tid.

Frans og Klara bliver stiftere af den orden af tiggermunke og -nonner, der allerede i deres levetid begynder at sprede sig over hele Jorden, og som under betegnelsen "Den Franciskanske Familie" med de mange regulære og sekulære ordener fortsat i dag er den største ordensbevægelse på Jorden. De idealer og forståelser, som Frans og Klara stod for i middelalderen, viser sig at være så universelle, at også i dag kan vi hente inspiration og støtte til vore individuelle overgivelsesprocesser ved at forholde os til Frans' og Klaras liv og virke.

I tiden efter Frans og Klara og også i dag er Assisi dybt præget af det franciskanske ordensliv. Overalt ser vi munke og nonner - eller brødre og søstre, som franciskanerne kalder sig - bevæge sig smilende og glade rundt i byen. De celebrerer messer og øvrige andagter i de fleste af Assisis 14 kirker, 10 indenfor og 4 udenfor bymurene, og passer de franciskanske helligsteder, hvor de modtager pilgrimmene i den franciskanske ånd med glæde, varme og gæstfrihed.

Sacro Convento i Assisi (moderklosteret ved Frans' grav) er blevet et af de mest betydningsfulde klostre på Jorden, hvor brødrene tager mange forskellige initiativer for at hjælpe Jorden og Menneskeheden ind i Den nye Tidsalder, samtidigt med at de stiller det store, smukke kloster, Basilikaen og deres arbejdskraft til rådighed for mange nationale og internationale møder, kongresser og koncerter i Den Nye Tids ånd. Hvert år afholdes der utallige af sådanne begivenheder i Assisi, og de store religiøse fester som julen, påsken, pinsen, festen for Frans, festen for Klara, Assisis tilgivelsesfest, de to store fester for Maria, m.v. tiltrækker tusinder af pilgrimme.

Også det "indre" liv i Assisi er fortsat præget af, at her er samlet et stort antal munke og nonner med en daglig indre praksis. De omkring 350 brødre og søstre i Assisi celebrerer deres daglige messer - i de store kirker flere gange om dagen. De mediterer og beder deres faste tidebønner, ikke mindst i Basilica di Santa Chiara, hvor Klarisserne, der fortsat lever helt afsondret, har givet deres liv til evig bøn for Jorden og Menneskeheden. Alle pilgrimme, der besøger Assisi, går med i dette indre arbejde, samtidigt med at mange fortsætter deres sædvanlige meditationspraksis.

Pave Johannes Paul II introducerede i forbindelse med det store fredsmøde i Assisi d. 27. oktober 1986 et nyt begreb: "The Spirit of Assisi". Efterfølgende har dette begreb spredt sig i vide kredse over hele Jorden, og Assisi er blevet et højt skattet center for fredsbestræbelser via dialog. Det er utvivlsomt, at i Assisi lever det guddommelige samarbejde - "The Spirit of Assisi" - der synes at føre til, at Assisi som et levende "værksted" for Kristi virke på Jorden kommer til at spille en stadig større rolle her ved overgangen til Den Nye Tid.

Mødet med "The Spirit of Assisi" gør noget ved alle, og de fleste søgende mennesker kommer igen og igen for at modtage Assisis hjælp til stadig dybere overgivelse. Der er naturligvis mange individuelle måder at beskrive erfaringen af den dybere indre forbundethed med Gud, som mennesker skænkes i Assisi. Overordnet kan det beskrives som: Assisi og et større område omkring Assisi er et helligt sted, hvor døren til Gudsriget synes at stå så åben, at guddommelige vibrationer af fred, glæde, opløftelse og kærlighed uophørligt strømmer ned og favner de mennesker, der opholder sig i Assisi. Det er som om, at alt i Assisi - selv murstenene, der i øvrigt alle kommer fra det hellige bjerg - udsender de vibrationer, som er essensen i Frans hilsen til sine medmennesker: "Fred og alt godt" og "Må Herren give dig fred".